Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Brugerundersøgelse viser stor tilfredshed med tandplejen i Nordjylland

 

Fem nordjyske kommunale tandplejer gennemførte i 2017 en brugerundersøgelse blandt børn, unge og forældre. 

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Lise Hove, cand. psych. et art. Sprog, Kommunikation og Analyse.
 
Mette Strunge fortæller:
"Undersøgelsen er sat i søen med et ønske at kvalitetsudvikle tandplejens sundhedsfremmende indsats og tandplejens evne til at inddrage brugerne (børn og forældre), så indsatsen giver mening og værdi for brugerne. Det er altså ikke i udgangspunktet en tilfredshedsundersøgelse. At den så viser stor tilfredshed er en bonus!
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse hvor vi har spurgt en (stor) stikprøve på ca. 12 % af vores daglige brugere på klinikkerne.
 
Brugerne er stillet otte spørgsmål som drejer sig om brugerinddragelse og sundhedsfremme. Konklusionen på disse otte spørgsmål er at over 90 % har svaret at de er tilfredse, hvilket er et overordentligt flot resultat.
 
I spørgeskemaet var der også mulighed for at komme med kommentarer og ris/ros. Her kan nævnes ”Gode til at få en til at føle sig tryg under undersøgelsen” ”venlig” ”imødekommende” ”Altid rosende og glade mennesker vi møder. Alle meget fagligt dygtige” og ”rigtig god forståelse omkring min datter”.
Vi har desuden lavet en kobling mellem, om brugerne har prøvet at få boret eller trukket tænder ud og oplevelsen af dagens besøg. Her viser det sig, at det er uden betydning for tilfredsheden om det er tilfældet. Dette resultat er vi også meget glade for. Det betyder jo, at på trods af erfaringer med behandling, er der den samme store tilfredshed, brugerne er ikke altså blevet kede af at gå til tandlæge, selvom de har fået boret eller trukket en tand ud."

 

Hjørring Kommunale Tandpleje, konstitueret overtandlæge Charlotte Zeuthen

 

 
Hvad fortæller brugerundersøgelsen, at vi skal gøre mere af, som er godt?
Hvordan udmøntes det i praksis? 
 
Tilfredshedsprocenten er generelt meget høj og bør naturligvis bibeholdes. Derfor fortsætter vi som nu, med inddeling af patienter i rød, gul og grøn, hvilket betyder, at der tages en beslutning om den sundhedsfremmende indsats for hver enkelt bruger ved hver undersøgelse.
Det er vigtigt fremadrettet, at nye medarbejdere får samme tilgang som nu for at bibeholde den gode standard.
 
Der var knap så gode tilbagemeldinger fra ungdomsgruppen (selvom om de er SUPER flotte) som fra forældregruppen. Overvejelserne går på, om vi skal ændre lidt i vores tilgang til de unge. Helt konkret hvorledes vi skal gøre det fremadrettet, er vi endnu ikke nået til i vores overvejelser.
 
Hvor er de svære børn?
Brugerundersøgelsen er i undersøgelsesperioden givet til stort set alle patienter, der er kommet på klinikken. Herunder vil de ”svære børn” også være repræsenteret. Idet undersøgelsen er anonym, kan de vanskelige børn ikke lokaliseres. 
Det forhold der viser, at de børn der har modtaget behandling svarer lige så positivt som de børn der ikke har modtaget behandling, viser vel at den sundhedsfremmende tilgang opleves positiv i alle grupper af børn/unge. Det tror jeg viser, at medarbejderne er i stand til at individualisere behandlingen/den sundhedsfremmende tilgang til den enkeltes behov.

 

Rebild Kommunale Tandpleje, overtandlæge Inge Hald


Hvad var jeres forventninger før undersøgelsen?
Baggrunden for at deltage i undersøgelsen var for os i Rebild at blive klogere på den sundhedsfremmende indsats vi laver i den kommunale tandpleje.
Der er jo ingen tvivl om at forebyggelse betaler sig. Vi har i forvejen kendskab til tandsundheden gennem de årlige  SCOR-tal og får statistiske oplysninger om antal sunde, antal carierede – og ikke mindst antal tænder med initiale angreb. Her ligger en meget stor del af det forebyggende arbejde i tandplejen.
Tandplejen er en del af Center Sundhed i Rebild, hvor vi alle udover sygdomsforebyggelse også har arbejdet aktivt med at få defineret Sundhedsfremme, der overordnet handler om at give viden, redskaber, motivation og handlemuligheder, så borgerne bedst muligt mestrer livet.
Vi ville derfor gerne undersøge, hvordan brugerne hos os føler sig mødt, om de føler sig inddraget og hørt, om de får god information og om de bliver motiveret til at gøre endnu mere for tandsundheden.
Da vi ikke tidligere har spurgt ind til netop disse spørgsmål, var vi spændte på de tilbagemeldinger, der ville komme. At der kom så flotte resultater ud af undersøgelsen – både i de faste spørgsmål og i de mange positive individuelle tilkendegivelser – det havde vi ikke forestillet os.
 
Og det var jo et fælles kendetegn for alle de deltagende kommuner!
Helt konkrete tiltag kunne det være spændende at høre noget om. Undersøgelser er jo kun interessante, hvis de bruges til noget fremadrettet.
Resultaterne var jo så fine, at det kunne være fristende at hvile på laurbærrene – men går man ind i besvarelserne på de enkelte spørgsmål, kan man se nogle forskelle fordelt på aldersgrupperne – og det tænker vi, at bruge helt konkret fremadrettet.
Forældre til de mindre børn - og de større børn svarede generelt højere end fx de 10-13 årige. Det har fået os til at tænke over, om vi skal formulere os på en anden måde til netop disse årgange.
I forbindelse med kommunalvalget skal der nu ske introduktion til de nye udvalg og politikere.
Det vil der være oplagt at præsentere politikerne for resultaterne – og samtidig forklare dem om både sundhedsfremme og forebyggelse.

 

Mariagerfjord Kommunale Tandpleje, Kirsten Andersen

Hvad var jeres forventninger før undersøgelsen?
Forventningerne var en stor tilslutning , og det fik vi til overmåde.
Med hensyn til målet, så diskuterede vi længe om vi kunne måle vores evne til at få kontakten med forældre og børn og vores evne til at inddrage dem i både behandlinger og den sundhedsfremmende dialog. Vi ville gerne som det lykkedes os at inddrage patienterne på deres egne præmisser. Dette fordi vi er af den overbevisning at det er grundlaget for at kunne lykkedes med sundhedsfremme bredt og på den lange bane.
 
Hvad fortæller brugerundersøgelsen, at vi skal gøre mere af, som er godt?
Hvordan udmøntes det i praksis?
Vi har i alle kommuner samlet op på småt og stort, -specielt fra de frie kommentarer -som vi kan blive bedre til. Det er alt fra hygiejne til at huske at spørge ind til om børn og forældre har fået talt om det de synes var vigtigt for dem i det pågældende besøg.
Vi skal fortsætte med at udvikle vores evner til kommunikation og inddragelse, så vi arbejder med vejledning og motivation på brugernes præmisser og ud fra deres behov.
Og det er vigtigt at vi fortsætter med at fokusere på behandlinger med god smertekontrol og inddragelse af barnet/den unge undervejs, så disse patienter bliver ved med at være ligeså motiverede som de børn der ikke har oplevet behandlinger (caries og ex).
 

Nu er hver kommune i gang med at samle op på, hvordan undersøgelsen kan anvendes. Derefter vil vi mødes og inspirere hinanden med tiltag. Overtandlægegruppen i Region Nord holder fire årlige møder, som også bruges også som inspirationsforum. 
I Mariagerfjord er undersøgelsen blevet brugt i det politiske udvalg i en evalueringsfase efter lukning af undersøgelsesklinikker. Endvidere bliver den brugt som dokumentation i de kvalitetsrapporter der hvert år udarbejdes i Fagområdet ”Familie”. Disse kvalitetsrapporter bruges både politisk og bredt i organisationen. Ud over at dokumentere kvalitet i arbejdet kan disse rapporter også bruges i forandringsprocesser, så vi ikke glemmer det vi i forvejen er gode til, og på den måde være med til at vi ikke smider barnet ud med badevandet.
Mht til vores evner til at nå ind til det enkelte barn kan vi videreudvikle på vore kommunikative evner- bl.a. ved at huske det afsluttende spørgsmål: har vi i dag fået talt om det der er vigtigt for dig?. Altså vores evne til inddragelse. Konkret har vi i Mariager Fjord Kommune planer om at lave intern læring om børn ved undervisning på tværs, fx så tandplejepersonalet undervises af psykologer, der er ansat i kommunen under PPR, og træning af tandplejepersonale i de første trin af børnesamtaler af socialrådgivere ansat i familierådgivningen. Undersøgelsen kan sagtens danne basis for at kunne præsentere, hvad vi gør i Tandplejen og hvad vi er gode til, når vi fremadrettet skal samarbejde endnu mere på tværs omkring børn og familier.
 
Hvad afdækker undersøgelsen og hvad afdækker den ikke?
Den afdækker ikke om der er specielle ting vi skal fokusere på, når det handler om børn med stor cariesforekomst –altså hvad er konkret vigtigst for dem i forhold til fortsat at få udbytte af tandplejens tiltag. Eks. er det vores kommunikative evner eller er det smertekontrol.
 
 
 
Er der noget I er blevet overraskede over?
At den positive procent var så høj, at der er så mange positive frie kommentarer, at vi nåede ud til en så stor procent af vores brugere. At børn der har fået udført behandlinger – caries eller ex - stort set er lige så tilfredse og føler sig lige så hørt og inddraget som børn, der ikke har fået behandling.
 
 

Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje, overtandlæge Mette Strunge 


Hvad var jeres forventninger før undersøgelsen?

En vigtig grund til, at vi i Vesthimmerlands Kommune deltog i undersøgelsen, var et ønske om at få en samlet tilkendegivelse fra vores brugere i forhold til Tandplejens sundhedsfremmende tiltag og hvor gode vi er til at inddrage vores brugere.  Der har for en del år tilbage været lavet en brugertilfredshedsundersøgelse, hvilket ikke var hensigten med denne undersøgelse. Ønsket var primært at få nogle brugertilkendegivelser på vores sundhedsfremmende tiltag, med ønske om at finde ud af, om brugerne har forslag til ændringer i vores praksis. Derfor var der også mulighed for at komme med kommentarer.
 
 
Hvad fortæller brugerundersøgelsen, at vi skal gøre mere af, som er godt?
Noget af det der er rigtig vigtigt for vores brugere og for forældrene til de mindre børn, og som går igen i kommentarerne, er at børnene føler sig trygge, når de er ved tandlæge. 
En anden vigtig ting, som går igen i kommentarerne, er at der er forståelse omkring børnene, og at de bliver inddraget og informeret om, hvad der skal ske.
At der er tålmodighed omkring af børnene, og at der er god tid. Desuden at tandplejens personale er imødekommende, søde, forstående og venlige.
I hverdagen betyder det, at vi forsøger at tilpasse hvert enkelt besøg til det barn/den unge, som har en aftale med os. Vi gør os umage med at forventningsafstemme med børn og forældre, hvilket er utrolig vigtig for en god oplevelse hos tandlægen. Det er medvirkende til at brugerne får nogle gode tandplejevaner i fremtiden.
Helt konkrete tiltag kunne være spændende at høre noget om. Undersøgelser er jo kun interessante, hvis de bruges til noget fremadrettet.
Hos os i Vesthimmerland arbejder vi i øjeblikket konkret med vores profylakseplan, som vi udarbejdede på en temadag sidste år. Den er vi i gang med at evaluerer på, og i den forbindelse er vi optaget af de kommentarer, der er kommet i brugerundersøgelsen. Selvom det er meget flotte resultater vi har fået, vil vi alligevel arbejde med formidling. Vi har planer om, at vi i nær fremtid skal arbejde med den motiverende samtale. Det er altid dejligt at få rosende ord med på vejen, men de kommentarer, der fortæller om noget, vi kan gøre bedre, er dem vi skal arbejde videre med.
Der var i kommentarerne en tendens til at forældre  kommer med mere positive kommentarer end de unge, så det vil vi dykke lidt mere ned i, om der er noget i kommunikationen med de unge, hvor vi kan ændre på noget. Det er vigtigt for de unge, at vi er nærværende og imødekommende. 
 
 
Hvad afdækker undersøgelsen og hvad afdækker den ikke? Nogle steder er det fx muligt at svare: Det var ikke en del af besøget i dag – giver det mulighed for fejltolkning/fejlsvar?
Det har ikke været hensigten med undersøgelsen at spørge ind til brugernes tilfredshed. Det har dog vist sig at der er en sammenhæng mellem tilfredshed og brugernes vurdering af hvor gode vi er til at formidle sundhedsfremme.
En af grundene til, at vi havde ”Det var ikke en del af besøget i dag” at vi vil sikre at de svarede i forhold til vores formidling af sundhedsfremme og ikke i forhold til en gennemført (caries)behandling. Derfor havde vi også forud for undersøgelsen besluttet, at brugere, der havde tid til orto-behandlinger, ikke var en del af undersøgelsen. Vi kan dog ikke helt udelukke, at nogen har svaret ud fra en anden præmis end sundhedsfremme.
 
 
Hvordan har I sikret jer, at brugerne ved, hvad I egentlig vil med spørgsmålene?
Alle medarbejdere i de fem kommuner har løbende været involveret i processen med brugerundersøgelsen, og forud for igangsættelsen gennemgik vi spørgeskemaet og blev enige om en hensigtsmæssig måde at introducere brugerne til undersøgelsen. Der var meget stor velvillighed fra brugernes side til at besvare spørgeskemaet, og derfor har vi opnået så stor en stikprøve.
Ved udlevering af spørgeskemaet har alle fået en kort vejledning og forklaring på, hvad formålet med undersøgelsen har været.
Derudover lavede Lise Hove et gruppeinterview med syv unge på mellem 15 og 17 år forud for undersøgelsen. Til dette interview blev de interviewet om hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet. Dette havde til hensigt at sikre, at spørgsmålene var præcise og forståelige.
 
 
Hvad har I gjort anderledes på baggrund af svarene i denne brugerundersøgelse?
Nu er undersøgelsen jo relativt ny og med et særdeles flot resultat. Så grundlæggende har vi ikke planer om, at der skal laves en hel masse om. Hos os vil vi arbejde videre med den motiverende samtale, og vi skal også have set på, hvordan vi kan udvikle os i forhold til ungdomsgruppen.
 
 
Er der noget I er blevet overraskede over?
Det, der har været mest overraskende for mig har været, at tilfredsheden med vores sundhedsfremme og måden vi kommunikerer på er så stor. For mig viser det, at det har båret frugt, at vi gennem de seneste år har haft så stort et fokus på kommunikation og anerkendende tilgang til vores borgere. Den bekymring vi har haft om, at vi som fagprofessionelle har en tendens til at være bedrevidende og tale ned til vores brugere, er gjort til skamme.
 

Brønderslev Kommunale Tandpleje, Jesper Hohwy

 
Hvad var jeres forventninger før undersøgelsen?
Mine forventninger var, at den havde været mindre positiv, forstået på den måde, at jeg troede, at vores brugere var mindre tilfredse og mindre opmærksomme på vores sundhedsfremmende indsats. Jeg havde også forventet, at der var større forskel mellem de to grupper der enten havde fået lavet huller og trukket tænder ud og så den gruppe der ikke havde prøvet behandling. Det var overraskende positivt at behandlingsgruppen faktisk var lige så glad og tilfreds som gruppen der ikke havde fået behandling.

Hvad fortæller brugerundersøgelsen, at I skal gøre mere af, som er godt?
Vi skal fortsat inddrage brugerne i vores tilgang til deres tandforhold,
fortsat tage udgangspunkt i brugernes situation, behov, forventninger og egne evner. Og vi skal fortsat være opmærksomme på at holde vores gode serviceniveau mht. tider, aftaler og tilgængelighed.
 
 
 

8. februar 2018

 

 

 Indhold